Alle danskere har et varmt forhold til viften af smukke produkter i porcelæn fra Royal Copenhagen. Her er tale om et stykke let genkendelig kulturhistorie, som har rødder langt tilbage i tiden. Firmaet blev grundlagt allerede i 1775 og er dermed et af verdens historiske og ældste firmaer. I dag står brandet stadig som en af de fineste og mest berømte eksponenter for, hvad indbegrebet af godt og eksklusivt dansk design er og kundekredsen rækker derfor langt udenfor vores egne grænser. De flotte stel og dekorative figurer har alle dage været en stor eksportvare, som markedsføres og forhandles over hele Verden.

Når Royal Copenhagen har kunnet bevare sin position igennem generationer, så skyldes det både en kompromisløs tilgang til design og kvalitet, men også en fantastisk evne til hele tiden at udvikle sig i takt med tiden og de moderne kunders kræsne smag. Traditionerne og kvaliteten er blevet bevaret, respekten for den originale stil og ånd er stadig intakt, men nye designs og stel er løbende kommet til.

Mega Mussel er en moderne klassiker

royal copenhagenEn ren tilfældighed endte med at blive et kæmpe hit og starten for en helt ny æra for Royal Copenhagen. En yderst kreativ designstuderende havde leget og eksperimenteret med mønsteret på det ikoniske blå og hvide musselmalede stel i en eksamensopgave. Det originale og let genkendelige udtryk var bevaret, men blæst op i et større format. På opfordring fra Designskolen henvendte den studerende sig til Royal Copenhagen, der fattede interesse for den studerendes vilde, men helt enkle idé. Starten var lidt forsigtig, fordi Royal Copenhagen var i tvivl om, hvordan dette eksperiment med arvesølvet ville blive modtaget, så en lille serie på seks tallerkener af det stel, alle i dag kender som Mega Mussel, var alt hvad der blev produceret og en moderne klassiker var født. Resten er historie…

Mega Mussel er i dag et omfattende og spændende stel, der ikke bare produceres i blå og hvid, men også har fået en fræk lillesøster i sort/hvid. Populariteten vil ingen ende tage og Mega Mussel har medvirket til, at den unge generation samler på porcelæn fra Royal Copenhagen med samme entusiasme og glæde, som deres oldeforældre gjorde. Til forskel fra gamle dage, så bruger de unge gerne deres stel til hverdag og gemmer det ikke væk i skabet til fine anledninger. Den æstetiske nydelse man får ved et veldækket bord, er ikke længere forbeholdt gæster, men noget mange prioriterer i deres hverdag, selvom menuen bare er frikadeller.

Vil du også gerne samle på Royal Copenhagen?

På Royal Copenhagens officielle side, kan du skabe dig et godt overblik over de mange forskellige stel og designs. Mega Mussel og andet kan købes hos isenkræmmere og velassorterede webshops. Rom blev ikke bygget på en dag, men starter du i det små, så bliver din samling sikkert fin og stor med årene. Brug dine enkelte dele uhøjtideligt, miks bare med hvad du har. Så længe farverne passer sammen, kan du sagtens skabe et harmonisk udtryk, selvom tallerkener og kopper ikke er fra samme firma.

Royal Copenhagen – dansk og dejligt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *